| Infoblade varmforzinkningMaling af varmforzinkede stålkonstruktioner - en tillidssag Maling af varmforzinkede materialer tjener både et praktisk og et visuelt formål: At styrke korrosionsbeskyttelsen og give stålkonstruktionen en alternativ farve. Korrekt påført maling gør en god korrosionsbeskyttelse endnu bedre, også under ekstreme forhold.
Før malingen påføres, slibes stålkonstruktionens overflade for eventuelle ujævnheder. En grundig forbehandling er afgørende for det endelige resultat. Derefter påføres mellemmaling og toplak. Forbehandling, de enkelte lag mellemmaling samt toplakken, kontrolleres hver for sig for at sikre optimal kvalitet.
Af kvalitetshensyn udføres malingen i et fysisk miljø underkastet nøje klimatiske kontroller. Høje kvalitetskrav medfører 100% kontrol med parametre som dugpunkt, temperatur m.m. for derved at tilsikre det bedste resultat.
Maling - en tillidssag Øjet kan ikke se, hvad der skjuler sig under det øverste lag maling. Kun tiden vil afsløre, om arbejdet er udført korrekt. Hos Dansk Overflade Teknik A·S sikrer en ambitiøs kvalitetskontrol, at tidens tand ikke sætter sig spor i form af huller i overfladen.
Overfladebehandling er en tillidssag, og det er vores målsætning at være tilliden værdig!
Se også vore [Referencer]
[Forside] | 
| Maling oven på varmforzinkning stiller store krav til forbehandling og håndtering. | 
| De store konstruktioner ved Kastrup Lufthavn (Fingeren) er varmforzinket, svejsesamlingen metalliseret og endelig malet af DOT. | 
| DOT har varmforzinket og malet materialer til utallige ventilationssystemer, der er opstillet over hele verden. |
|
| | |
|
|