Vi blæser ikke på vores kunder Men vi blæser gerne på deres konstruktioner
Nogle stålkonstruktioner skal blæserenses før de males.
Hos DOT finder blæserensningen sted i et automatisk, lukket anlæg, og efter kundens specifikationer med hensyn til ruhed og renhed. Blæsemidlet opsamles og genanvendes af hensyn til miljøet.
Efter blæserensningen gennemgår emnet en grundig klargøring. Herefter males emnet, således at det får den bedst mulige beskyttelse mod vejrlig og andre påvirkninger, som det udsættes for i dets levetid.
Selve malingen er et håndværk, der kræver stor erfaring og intensiv kontrol for, at opgaven udføres fuldt tilfredsstillende.
Mens maleprocessen finder sted, sker der en onlineregistrering af samtlige parametre for kontrol og dokumentation af kvaliteten på det udførte arbejde. Denne kontrol – også kaldet en logbog - er kundens garanti for, at arbejdet er udført i overensstemmelse med de specifikationer, der er stillet som grundlag for overfladebehandlingen.
For yderligere at sikre den optimale kvalitet, har DOT i samarbejde med kunderne udarbejdet forskellige testprogrammer.